

Velkommen til Hundeterapi Rogat
Hos Hundeterapi Rogat er min mission at forbedre din hunds livskvalitet gennem skræddersyet fysiurgisk terapi og massage.
Jeg tilbyder


Fysiurgisk Hundeterapi inkl. Laserterapi
Fysiurgisk Katteterapi inkl. Laserterapi
Fysiurgisk terapi fokuserer på hundens / kattens bevægelsesapparat – altså muskler, led, sener og bindevæv. Terapien kombinerer teknikker som massage, kranio sakral terapi, udstrækning og mobilisering for at fremme bevægelighed, lindre smerter, styrke muskler og understøtte restitution efter skader eller operationer. Fysiurgisk terapi kan også forebygge belastningsskader og øge hundens/kattens livskvalitet.
Laserterapi bruges til at stimulere cellernes naturlige helingsprocesser. Laserlyset øger blodcirkulationen, reducerer inflammation og lindrer smerter. Laserterapi bruges ofte i kombination med fysiurgisk terapi af skader, sårheling, ledsmerter og kroniske lidelser som gigt.

Massage
Massage til hunde har en række gavnlige effekter på både krop og sind. Ved hjælp af blide og målrettede greb løsnes spændinger i musklerne og blodcirkulationen forbedres. Massage kan lindre smerter, øge bevægeligheden og mindske risikoen for skader.
Samtidig har massage en beroligende effekt, der kan fremme en følelse af velvære.